Jakkesæt til julefrokostSkal du til julefrokost de kommende uger, som så mange andre, bør du begynde at tænke på påklædningen. Som mand bør du overveje at iføre dig et jakkesæt, da det giver dig et smart, festligt og stilfuldt udtryk.

Det er valget hos de fleste mænd, men det kan være straks sværere at beslutte, hvordan jakkesættet skal være og se ud. Det kommer vi med gode råd til her.

Gå efter det friske look

Du må ikke glemme at julefrokosten er en festlig begivenhed, hvor den ofte skal have gas. Du bør derfor gå efter det friske look og dermed undlade jakkesæt i sort eller mørkegrå nuancer. Det vil hurtigt blive for dystert og kedeligt.

Om du er til farvede jakkesæt, afhænger af din personlighed, men ellers kan mørkeblå, lysegrå, samt visse grå varianter være en løsning. Det er naturligvis dit look som helhed, der afgører om det er frisk eller kedeligt. Du bør derfor supplere med en smart skjorte, hvor der sker lidt, hvis du vælger et mere traditionelt og afdæmpet jakkesæt. En butterfly kan ligeledes bidrage til et mere spændende udtryk.

Sort er til begravelser

Mange mænd har sorte jakkesæt hængende i garderoben, men det er ikke det, du bør finde frem til julefrokosten. Populært sagt, er sorte jakkesæt til begravelser eller meget formelle begivenheder. Det hører sig ikke til en julefrokost, hvor alle ønsker at have sjov.

Vi mener du kan gå mange veje, men pas på med at komme i et for mørk og dystert look. Det vil sandsynligvis ikke give dig det udtryk du ønsker.

Pift looket op med en smart skjorte

Det er meget normalt, at du kommer til at smide jakken undervejs. Det kan ligeledes være at du vælger at komme med en blazer ude over skjorte, som smides under julefrokosten. I alle tilfælde bliver skjorten bemærket, når der først skal danses og når festen rammer sit klimaks.

Det er derfor mindst lige så afgørende, at du finder en smart skjorte der matcher sættet og som kan stå alene. Den skal være spændende og bør ikke ligne de klassiske hvide/lyseblå skjorter, som mange kontorfolk bærer. Du gider vel ikke ligne en kontormus til julefrokosten?

Vælg en anderledes skjorte til festen, en du ikke har haft på i løbet af året. Dine kollegaer kommer sikkert i andet end arbejdstøj, hvorfor du bør gøre det samme – selv hvis du plejer at bære skjorte.

Reklamer